Sivajanthan Sivarajasingam

Fra sanitør til inspektør i TekniClean

Sivajanthan Sivarajasingam_0020.jpg

Sivajanthan Sivarajasingam – i daglig tale Siva – flygtede fra borgerkrigen i Sri Lanka som en blot 10-årig dreng. Efter en bøvlet start på livet i Danmark og en svær skolegang har Siva med en ukuelig fightervilje og en sund indstilling til arbejdet kæmpet sig op til en attraktiv stilling som inspektør i Danmarks næststørste virksomhed inden for fødevarerengøring.

Læs hvorfor Siva har fundet drømmejobbet i TekniClean i serien af medarbejderhistorier, hvor du også kan læse om, hvorfor Dorian Davis, Paul Birk, John Vinther Larsen og Tomas Balciunas synes, at TekniClean er en god, attraktiv og spændende arbejdsplads.

“Jeg er stolt af at have taget springet fra sanitør til inspektør. Det er en kæmpe sejr, når man tænker på min start på livet. Det er blandt andet mit ansvar at bestille kemi og lave vagtplaner, ferieplanlægning og lønsedler. Opgaverne er vildt forskellige og på alle tider af døgnet. Det kan jeg godt lide.”

Sivajanthan Sivarajasingam, Inspektør i TekniClean
Sivajanthan Sivarajasingam / Inspektør i TekniClean

Hvad laver du?

Jeg startede i TekniClean i 2019 som sanitør hos et bryggeri, hvor jeg arbejdede med højtryksrengøring af maskiner i produktionen. Lige så stille fik jeg mere ansvar, og jeg stod blandt andet selv for at bestille kemi og andre rekvisitter til rengøringen.

Gennem min ambitiøse tilgang til arbejdet, har jeg gennem flere år bevist mit potentiale, og i 2023 tiltrådte jeg stillingen som assisterende inspektør på Fyn. En stilling der snart veksles til ansvarlig inspektør for de fynske kunder.

Jeg er stolt af at have taget springet fra sanitør til inspektør. Det er en kæmpe sejr, når man tænker tilbage på min start på livet.

Det er blandt andet mit ansvar at bestille kemi og lave vagtplaner, ferieplanlægning og lønsedler. Jeg har også ansvaret for, at medarbejderne trives, og hvis en kollega er syg, skal jeg finde en afløser. Opgaverne er vildt forskellige og på alle tider af døgnet. Det kan jeg godt lide, og så er jeg glad for, at jeg har min inspektørkollega, Nina Vinther, til at spille bold op ad. Hun er en stor hjælp.

Tørrengøring - TekniClean 4

Hvad kan du godt lide ved dit arbejde?

Jeg har rigtig gode kolleger i TekniClean. Alle er flinke, og vi er dygtige til ikke at lade nogen i stikken. Her hjælper vi hinanden i mål hver dag. Når jeg er på kontoret, er stemningen altid i top, så jeg har virkelig ikke noget at klage over.

En perfekt dag er, når alt bare kører. Kvaliteten af rengøringen er i top, ingen er ramt af sygdom, og kunderne er glade og tilfredse. De dage er der heldigvis flest af, men jeg er naturligvis også bevidst om, at det er min rolle at være problemknuser.

Driller det på en plads, er jeg mere fysisk til stede for at sikre, at trivslen blandt mine kolleger og den høje, ensartede og dokumenterede kvalitet af rengøringen kommer tilbage på sporet. Begge dele er altafgørende for TekniClean.

Hvorfor er TekniClean en god arbejdsplads?

Udviklingen af talentfulde medarbejdere er et fundament i TekniClean, og for de, der kan, vil og har ambitioner, er det muligt at videreuddanne sig.

Jeg har været på flere kurser og uddannelser i min tid hos TekniClean. Jeg har blandt andet deltaget på et arbejdsmiljøkursus hos Human House og taget en lederuddannelse på Tietgen i Odense.

Her har jeg fået vigtige værktøjer, der gør mig dygtigere til mit job som inspektør. Lederuddannelsen handler blandt andet om konflikthåndtering, samarbejde, den værdibaserede arbejdsplads og situationsbestemt ledelse, og jeg har fået en masse viden, jeg kan bruge i dagligdagen.

Sivajanthan Sivarajasingam_0012.jpg

Kan du anbefale andre at søge arbejde i TekniClean?

Ja, det kan jeg bestemt. TekniClean er en sund og seriøs arbejdsplads, hvor lønnen altid udbetales til tiden, og hvor der er fokus på en godt arbejdsmiljø.

Vi gør for eksempel vores bedste for at oplære og uddanne vores sanitører gennem en grundig oplæring. Vi lærer nye medarbejdere om, hvordan de passer på deres krop, er gode kollegaer og opfører sig professionelt ude hos kunderne.

Vi lægger også vægt på, at alle medarbejdere lærer dansk. For det skaber større fællesskab og et bedre arbejdsmiljø i virksomheden.

Navn: Sivajanthan Sivarajasingam
Job: Inspektør med ansvar for Fyn
Arbejdsplads: Fyn
Ansættelse: 1. april 2019
Arbejdstid: Fuldtid

Kontakt Vivi Andreasen

Tlf.:
+45 27 61 70 09
E-mail:
va@tekniclean.dk