Vi støtter
TekniClean støtter Familier med kræftramte børn og Danske Hospitalsklovne. Fordi de gør en mærkbar forskel for børn, der har det svært og er ramt af alvorlig sygdom.
Familier med kræftramte børn
I TekniClean støtter vi Familier med kræftramte børn, der er en landsdækkende patientorganisation, som formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.
Hvert år får cirka 160 børn under 14 år i Danmark konstateret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier, der rammes. Der er ikke altid overskud og mulighed for at gøre de ting, familier normalt gør. For eksempel at gå en tur i biografen, i Zoo eller tage ud at rejse. Familierne er isolerede fra omverdenen i lange perioder på grund af de syge børns meget svækkede immunforsvar.
Alle disse familier har brug for, bare en gang imellem, at gøre og lave ting, der er en selvfølge for mange andre børn og familier. Derfor forsøger vi gennem vores støtte til Familier for kræftramte børn at hjælpe de mange, der har brug for nogle lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid, hvor lykken ikke tilsmiler dem.
Danske Hospitalsklovne
I TekniClean støtter vi Danske Hospitalsklovne, der arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. Danske Hospitalsklovne giver børnene en tryg hånd at holde i, når livet gør ondt og møder og anerkender barnet der, hvor det er. I angsten, i glæden, i kedsomheden.
Hvert år bliver ca. 75.000 børn indlagt på de danske hospitaler. For mange er det et kort visit, andre en længere periode. Og for nogle børn er sygdom et livsvilkår.
Når et barn er sygt, er det ofte sygdommen og behandlingen, der sætter rammen for, hvad barnet kan og må. Leg og umiddelbarhed kan blive skubbet i baggrunden af alvor, ubehagelige oplevelser og svære følelser.
Danske Hospitalsklovne skaber hjerterum med plads til både sjov og alvor. Når de træder ind i et rum, ser klovnene de mennesker, der er – børn, pårørende og personale – og reagerer på den konkrete stemning. Måske er der brug for at omdanne hospitalsstuen til et rum fuld af leg og magi. Måske er der brug for hjælp til at gennemføre en undersøgelse. Eller måske er der brug for, at de sætter ord og krop på barnets smerte.
Hospitalsklovnen deler sin styrke med barnet og giver, hvad der er behov for. For mange børn kan klovnen blive en tryg hånd at holde i, når livet på hospitalet gør ondt. Og et anker at vende tilbage til.
Præcis derfor støtter vi Danske Hospitalsklovne i TekniClean.