TekniClean giver rum til ledere med ambitioner
Selvom Dion Egge Hansen er glad for sit arbejde som inspektør, lægger han ikke skjul på, at han har ambitioner og mod på at træde et skridt op af stigen og blive driftleder. Med det mindset in mente er han allerede startet på et nyt uddannelseseventyr i TekniClean.
- Jeg er i gang med at tage ledelse i praksis, der er en akademiuddannelse på IBA i Kolding. Her bliver jeg udfordret på et højt fagligt niveau og lærer blandt andet om personlighedsprofiler. Uddannelsen har gjort mig endnu mere bevidst om, at jeg skal lede medarbejderne forskelligt for at skabe de bedste arbejdsvilkår for den enkelte, understreger Dion Egge Hansen, der er taknemmelig for den opbakning, han mærker fra både ledelsen og sine medarbejdere.
- Det er fedt at arbejde i en organisation, der giver plads til faglig og menneskelig udvikling. Jeg er glad for og stolt af, at TekniClean investerer i mig, og jeg vil gøre alt for at give lidt tilbage i form af dygtigere ledelse, der målt på blandt andet kvalitet, indtjeningsmargin, sygefravær og trivsel skaber et solidt fundament for udviklingen af TekniClean som Danmarks bedste arbejdsplads inden for rengøring i fødevareindustrien, understreger Dion Egge Hansen.