Fiske- og skaldyrsproducenten Jeka Fish begyndte i foråret 2023 samarbejdet med TekniClean efter dårlig kommunikation og rengøringsproblemer, der ikke var blevet taget alvorligt af tidligere rengøringsselskab.
På havnen i Lemvig breder Jeka Fish sine aktiviteter til glæde for de lokale og de mange forbrugere, der nyder line fanget torsk, vådsaltede torskefileter, skaldyr, fiskefrikadeller og tangprodukter fra den vestjyske virksomhed.
- Som fødevarevirksomhed er rengøringen altafgørende i vores produktion, men vi oplevede svigt i løbet af 2022, hvor vi måtte trække nogle varer tilbage efter problemer med rengøringen. Det kunne vi ikke acceptere, og derfor skiftede vi til TekniClean, som vi tidligere havde været i kontakt med, og som vores erfagruppe anbefalede, siger Mette Brogaard, der er kvalitetschef i Jeka Fish.