Case story

Danpo

Samarbejdet mellem Danpo og TekniClean handler om mere end rengøring

Fødevarerengøring TekniClean 8

Danpo kræser om danskernes smag for kylling, mens TekniClean tager sig af rengøringen på forædlingsvirksomheden i Farre. Det gode samarbejde med den høje standard begyndte i 2006, og det bliver ved med at udvikle sig.

TekniClean har et fast team af medarbejdere hos Danpo, og de kender hver en maskine og krog på fabrikken i Farre.

- De har været med siden 2006, og det siger næsten sig selv, at vi er glade for samarbejdet med det faste rengøringsteam fra TekniClean. Vi har alle årene ligget på samme høje niveau, og fabrikken har aldrig været lukket ned på grund af bakterieudbrud. Rengøringen er visuelt i topklasse, men bakteriologisk er der heller ikke noget at komme efter. Det spiller for dem, og de lever 100 % op til food safety culture, siger René Tryk, der er fabrikschef på Danpo i Farre.

- TekniClean og deres hold er omstillingsparate. Det er nødvendigt, for de skal stå klar til at rykke ind med grundig rengøring efter, at vi har kørt produktionen i 40 timer. De har 6 timer, og det kræver noget af mandskabet, der også skal skille maskinerne ad. Det gør de med omhu, og det sætter vi pris på, tilføjer fabrikschefen.

“TekniClean er gode til at fastholde deres medarbejdere. Det betyder noget, at der ikke hele tiden kommer nye, som ikke har den erfaring, seriøsitet og nænsomhed omkring rengøringen og vores maskiner.”

René Tryk, Fabrikschef på Danpo
René Tryk / Fabrikschef på Danpo

En del af holdet

For René Tryk er det vigtigste at få gjort rent, så produktionen kan køre uden afbrydelser, men det handler om mere end rengøring.

- TekniClean er gode til at fastholde deres medarbejdere. Det betyder noget, at der ikke hele tiden kommer nye, som ikke har den erfaring, seriøsitet og nænsomhed omkring rengøringen og vores maskiner. Vi opfatter TekniCleans team som en del af os. De deltager i vores arrangementer og er med til at give deres besyv med, når vi laver ændringer på fabrikken eller i produktionen, siger René Tryk.

Danpo og TekniCleans team holder ugentlige møder med status på rengøringen. Ledelsen i begge virksomheder mødes en gang i kvartalet, og TekniClean deltager i projektgrupper, når der skal ske udvidelser eller andet på Danpos fabrik.

- Der er en fin kemi mellem os. TekniClean er gode til management, og de forstår at sætte en god ledelse hos os. De kommer for eksempel med relevante input til indretning og design af vores nye fabrik, og de er åbne for nye idéer som at bruge det opvarmede vand fra vores produktion til rengøringen, fortæller en tilfreds René Tryk og fortsætter.

- Vores kernekompetence er ikke rengøring. Det område overlader vi trygt til TekniClean. Det er dem, der råder, vejleder og sørger for, at alle love og bekendtgørelser overholdes. Når der kommer nye tiltag eller rengøringsmidler, har vi fuld tillid til TekniCleans ekspertise.

Fødevarerengøring TekniClean 31

Stolte af samarbejdet

På spørgsmålet om det mangeårige samarbejde mellem de to virksomheder stadig kan udvikles, kommer det prompte fra fabrikschefen.

- Du bliver aldrig færdig med rengøring. Vi kan altid blive bedre. Samtidig kommer der nye produkter og maskiner, hvor det er nødvendigt at tilpasse metoder og arbejdsgange, forklarer René Tryk.

Danpo er del af Scandi Standard, der er noteret på børsen i Stockholm, og de er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kyllingeprodukter. Flere af koncernens fabrikker står selv for rengøringen, men hos Danpo i Farre og enkelte andre er det eksterne partnere som TekniClean, der udfører opgaven.

- Det kan de godt være stolte af. De gode erfaringer hos os i Farre har betydet, at TekniCleans søsterselskab i Finland, Solemo Oy, har overtaget rengøringen på vores slagteri i Finland, siger René Tryk.

Kontakt Thomas Vinther

Tlf.:
+45 27 61 70 35
E-mail:
tv@tekniclean.dk